PSYKOLOG LYSTRUP

Mennesker oplever forskellige stress-symptomer. Nogle får primært psykiske symptomer og bliver triste, urolige og ængstelige, mens andre for eksempel oplever søvnløshed og ulyst. Alle har deres egne stresssymptomer, som bunder i kroppens individuelle signaler, der fortæller at noget er galt. 

Hyppige stress-symptomer er bl.a. indre uro, ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, nedsat humoristisk sans, depression, søvnløshed, vejrtrækningsproblemer, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser og øget sygefravær.

Alle oplever svære ændringer i livet og kritiske belastninger, der kan resultere i en krise. Mange reagerer forventeligt og naturligt med henholdsvis psykiske og fysiske symptomer på livsændringerne. Hvis forandringer sker pludseligt og voldsomt kan vores reaktioner ofte opleves lige så voldsomme og ende med at give en stressreaktion. Det kan betyde psykisk forpinthed og ubalance i en længere periode.

Det en slags choktilstand og fysiologisk stresstilstand, hvor kroppen går i højeste alarmberedskab og banker stresshormoner rundt i blodbanerne. Vi bliver urolige, anspændte og forvirrede. Det kan være meget svært at genkende sig selv og bruge sin sunde fornuft. Det hele kan føles uvirkeligt og søvn kan pludselig være en by i Rusland. 

Angstlidelser har ofte store konsekvenser for den enkelte, for pårørende og for samfundet som hele. Risikoen for alkohol- eller stofmisbrug opstår er forhøjet for mennesker med angst, eftersom både stoffer og alkohol i en vis grad reducerer angsten. I hvert fald i starten. Der er tre store typer af angst, som mange - også i Lystrup - rammes af:

Socialfobi, hvor vi opleveler angst for at rødme, svede eller afsløre vores nervøsitet. Desuden er der ofte kraftig angst for andres tanker kan være kritiske og negative omkring ens person.

Generaliseret angst, hvor der er en stærk tendens til overbekymring, en konstant følelse og grundstemning af nervøsitet og anspændthed hos den enkelte.

Panikangst, hvor angstanfaldet kommer pludseligt og voldsomt, så den enkelte kan blive nervøs for at hjertefejl, at besvime, blive sindssyg eller simpelthen dø.

Typisk vil en depression rummer visse elementer af energiløshed, søvnforstyrrelser, koncetrationsbesvær, selvmordstanker, appetitforstyrrelser, selvbebrejdelser, tvangstanker, angst og indre uro, samt nedsat sexlyst. Hvor mange symptomer, hvilke symptomer og hvor intense og dominerende depressionens symptomer er, vil variere fra person til person.

Det er dog normalt at være nedtrykt, trist og endda forventeligt/normalt at have depressive tanker og følelser i en periode, fx ifm. nært pårørendes død eller ulykker. Klinisk depression er derimod en kronisk og sygelig tilstand - en forstærket udgave af eller normale følelser - hvor livskvaliteten daler kraftigt og påvirker funktionsevne og livfsførsel i alvorlig grad.